Instruktøreksamen bestået

This post is also available in: English

Silkeborg eksamen 2013
Fra venstre: Sifu Torben Rif, Peter Gyde Hansen

Instruktør i PTCC Silkeborg, Peter Gyde Hansen, har i weekenden 8-9. juni 2013 delvist bestået sin eksamen som Qigong Instruktør. På sommerlejren i juli 2013 skal han til eksamen i de sidste to serier.

Uddannelsen har løbet over 2 1/2 år fordelt på 16 weekender og har haft løbende eksamener i forskellige serier. Den samlede uddannelse som Qigong instruktør indeholder 9 forskellige Qigong serier, førstehjælp, undervisningsteknik og -pædagogik. Læs mere om instruktøruddannelsen her.

Peter er i forvejen niveau 3 (af 9) Instruktør i Practical Tai Chi Chuan og har undervist i Qigong i Silkeborg siden januar 2012. I PTCC Vejle har Peter i flere år fungeret som både hjælpeinstruktør og har haft egne hold i Practical Tai Chi Chuan.

Fra august 2013 vil Peter både undervise i Practical Tai Chi Chuan og Qigong i Silkeborg og kickstarter sæsonen med en opvisning på Silkeborg Torv lørdag den 10. august 2013 kl. 10.30-11.30, hvor man kan se lidt af, hvad man kan lære på hans hold.
Søndag den 11. august vil der om eftermiddagen blive afholdt 2 gratis workshops i Silkeborg, hvor man kan komme og prøve det hele af. Det bliver 1 time med Qigong og 1 time med Practical Tai Chi Chuan og der vil komme mere information om dem senere.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev i kolonnen til højre her på siden og få løbende information om hvad der rører på sig i organisationen.

Efterlad en kommentar