tai chi & kampkunst
Når man ser folk lave
Håndform eller
Våbenforme, kan det være svært at se kampkunsten i Tai Chi'en, men alle disse langsomme bevægelser er alle kampteknikker, der er sammensat til én lang serie. Disse - langsomme - serier er en slags skyggeboksning/kamp, hvor man hele tiden forsvarer og angriber den usynlige modstander. Hånd- og våbenformene er sammen med
Qigong og
Nei Kung fundamentet for, at Tai Chi udøveren har de optimale muligheder for at mestre kampkunsten Tai Chi Chuan.
Essensen i kampkunsten Tai Chi Chuan
Tai Chi Kampkunstens oprindelse sker i omkring 1400 tallet og er et resultat af, at taoistiske filosoffer i bjergene var tvunget til at kunne forsvare sig mod røvere og vilde dyr. Da de, der overfalder, som regel har fordelen i styrke eller størrelse, ville man opfinde et kampkunstsystem, hvor man var i stand til at overvinde uden at styrke og størrelse nødvendigvis var en fordel (hårdhed med blødhed). Ved at studere "kampen" i naturen mellem vilde dyr og naturens konstante forandring, konstruerede man et kampkunstsystem baseret på filosofien om Yin og Yang, de to modsætninger.
Tai Chi Chuan betyder "højest ultimative knytnæve/kampkunst", hvilket i sig selv er et meget provokerende navn, men hvis man ser på selve grundprincipperne, som Tai Chi Chuan er baseret på, er det faktisk logisk nok. Grundprincipperne er som sagt baseret på filosofien om Yin og Yang, de to modsætninger, som supplerer hinanden, men som også kan overvinde hinanden. Når kraften (Yang) kommer farende frem, undgår man den ved at træde til siden (Yin), hvorefter man kan lave kontra ved at bruge kraft (yang) i mod et svagt punkt på modstanderen (yin).
Hvis man følger principperne, vil ingen modstand være for stor til at overvinde. I nogle kampformer er styrke, hurtighed og størrelse altafgørende for, hvem der vinder, mens andre kampformer er baseret på at udnytte modstanderens kraft mod ham selv. Tai Chi er sådan et system, hvor ideen er at aflede og vende modstanderens kraft mod ham selv, ved minimal brug af egen kraft.
Håndform og kampkunst
Håndformene er konstrueret ud fra kampkunstteknikkerne og fungerer bl.a. som en måde at kunne træne kampkunstteknikkerne, uden at ens "fjender" kunne se, hvad man lavede. Men selvom Håndformene består af kampkunstteknikker, er det ikke nok at lave håndform, hvis du vil lære kampkunsten. Du er nødt til at tage hver enkelt teknik ud fra formen og træne den med en eller flere partnere, og teknikkerne skal trænes mange gange, så de ligger på rygraden. Håndformene er bl.a. med til at give udøverne bedre koncentration, koordination og balance både fysisk og mentalt, hvilket er uvurdelige egenskaber i kampkunsten.
Pushing Hands og Kampkunst
Pushing Hands er partnerøvelser, hvor vi træner kampkunstfærdigheder i nærkamp. Vi har flere partnerøvelser, hvor det er aftalt på forhånd, hvad hver person gør, så man på den måde kan træne specifikke færdigheder til perfektion. For at teste om man kan anvende teknikkerne, har vi den frie Pushing Hands, der ligner almindelig balancekamp. Her viser det sig, om man kan bruge teknikkerne mod en modstander, som ikke følger ens regler! For at kunne bruge modstanderens kraft mod ham selv, er vi ind imellem nødt til at træne med større og tungere modstandere end os selv, da vi ellers hurtigt kan "komme" til at bruge egen muskelkraft, hvilket kun virker, hvis vi er fysisk overlegne. I Wudang Tai Chi Chuan lærer man med tiden at slappe af og bevare overblikket, så man kan reagere hensigtsmæssigt i forhold til et eventuelt angreb. Teknikkerne skal trænes mange gange, så de ligger på rygraden.
Tai Chi Våben og kampkunst
I den kinesiske tradition, som i Europa og Japan, rejste folk førhen rundt til fods eller til hest og ville til selvforsvar enten have en bevæbnet ekskorte eller selv bære våben som, før opfindelsen af skydevåben, normalt inkluderede visse typer af klingevåben. I kinesisk kampkunst er der to hovedtyper af klingevåben.
Dao (sablen) er enkeltægget våben og
Jian (Sværd) er et våben med en dobbeltægget klinge, som begge kan varierer i længde.
I Tai Chi Chuan har de fleste stilarter en eller anden type af Dao form, mens alle Tai Chi Chuan stilarter har en eller anden type af Jian form. Imidlertid, mens mange skolers forme bliver trænet ihærdigt, er praktiske applikationer enten ikke tilstede eller ofte bedrøveligt utilstrækkelige. I PTCC DK gør vi meget ud af at træne både formene og applikationerne, så udøverne får et dybere kendskab til, hvad der ligger bag teknikkerne.
I våbentræning er den samme proces som i håndform nødvendig. Det første trin er at træne våbenform, individuelle samt partnerteknikker med våben, så du udvikler en grad af erfaring og indsigt i de enkelte våbens essentielle natur i angreb og forsvar.
Efter en del træning vil du beherske våbnet til en vis grad, og det vil efterhånden bliver muligt for dig at opnå eller nærme dig det perfekte resultat. Den endelige fase er at træne, indtil der ikke mere er nogen teknik således, at du i hvilken som helst situation kan være øjeblikkelig og beslutsom.
Hvorfor våben?
Nu er det ikke sådan, at man går rundt med våbene på sig og kan bruge dem i hverdagen, men kan erstatte alle teknikkerne i sabel eller sværd med en stok, paraply eller sammenrullet avis og bruge dem som redskab til at forsvare sig med.
Det at vi arbejder med den praktiske del af våbenteknikkerne gør, at udøverne får en dybere forståelse af de enkelte teknikker og der med ikke "bare" svinger sablen rundt uden at ane hvorfor.

Tai Chi krigeren over dem alle!
Yang Lu-chan (grundlæggeren af Yang Tai Chi Chuan) levede i 1880 tallet og blev på grund af sine exceptionelle kampkunstfærdigheder, kendt som "Yang den uovervindelige". Han var underviser af Kejserens livgarde og er stadig en af de mest kendte Tai Chi udøvere gennem tiderne.
Tai Chi klassikere
De 5 Tai Chi klassikere, som er givet videre fra generation til generation, består af 5 nedfældede tekster, der beskriver grundtanken indenfor Tai Chi Chuan. Grundtanken, som var strategierne og filosofien bag Tai Chi Chuan kampkunsten, er alle skrevet i vers. Det var meget typisk, at Mestrene gentog versene under deres Nei Kung træning, for bl.a. at lære de 5 klassikere udenad, men også for at opnå en større forståelse og indsigt i kampkunstens strategier. Derudover havde gentagelserne af klassikerne også et stort plus for den meditative virkning på sindet.
Der skal siges, på trods af at de 5 klassikere indeholdt mange strategier, så indeholder den ikke alle strategier inden for Tai Chi chuan's Kampkunst. Der findes da også mange oversættelser, men i PTCC DK arbejder vi ud fra den oversættelse Dan Docherty har lavet.
Et udrag af én af klassikerne
Kendte sætninger fra klassikerne