Tai chi kung fu vifte


Tai Chi (Taiji) Kung Fu Vifteform er et udspring fra en af Sifu Torben Rifs rejser til Kina. Man har i PTCC DK valgt at inddrage Tai Chi Kung Fu Viften som en del af kursusudbudet, også selv om, den ikke hører under Wudang Tai Chi Chuan Stilarten.


Torben Rif træner Tai Chi Kung Fu Vifteform
Vifte
Torben Rif træner Tai Chi Kung Fu Vifteform



Tai Chi Kung Fu Vifteformen

Tai Chi Kung Fu Vifteformen blev opfundet af Professor Li Deyin, en af Kinas hundrede skatte, en berømt Tai Chi, Xing Yi og BaGua mester. Opfinder af "Tai Chi Chuan 42 Håndform (Konkurrenceform), Tai Chi Chuan 48 Håndform og Hoveddommer ved Internationale konkurrencer.

Koreografien til Vifteformen blev lavet som støtte til de Olympiske Lege 2008 i Beijing og desuden som et redskab til at gøre reklame for helseøvelser gennem Tai Chi og Kung Fu. Denne unikke serie indeholder teknikker fra forskellige Tai Chi og Kung Fu systemer. Den er velstruktureret, har god koreografi og er fuld af variation, så selv de mest dedikerede Tai Chi og Kung Fu entusiaster vil finde den fascinerende.

Vifteformen er koreograferet til et stykke musik, som faktisk er en gammel popsang, hvor der synges om forskellige kampkunststrategier og filosofi. Laver man formen til musikken, giver træningen enorm energi og er fantastisk at lave i større eller mindre grupper.

This text will be replaced by a foto
Vifteformen har vakt stor interesse og er blevet utrolig populær, siden den blev opfundet i 2001. Allerede nu er der flere millioner rundt omkring i verden, der praktiserer denne form. Sifu Torben Rif lærte formen i Hong Kong af Sifu Au Pui Wah, men har senere fået rettelser af Proffessor Li Deyin's datter Master Faye Deyin, under et 4 dages instruktørkursus i Tai Chi Kung Fu Vifteform. Master Faye var den første, der lærte formen af sin far. Sifu Torben Rif er certificeret instruktør af Master Faye Deyin.

Denne vifteform er velegnet til alle uanset alder, køn og kondition. Yngre udøvere kan f.eks. lave den mere dynamisk og træne den som et kampkunstsvåben, og ældre kan f.eks. udføre den langsomt og yndefuldt som en fantastisk helseøvelse. Denne serie kan være et fantastisk alternativ til traditionel våbentræning, som kan være skræmmende for nogle.


Fordele ved Tai Chi Kung Fu Vifteform

Forbedrer balancen både fysisk og psykisk, koordinationen, koncentration, konditionen, ens fleksibilitet, blodcirkulation og åndedrætssystemet, samt styrker musklerne og ens beslutsomhed.

Find en Tai Chi klub nær dig

Danmarkskort Nykøbing F. Tai Chi klub Aalborg Tai Chi klub Aarhus Tai Chi klub Jelling Tai Chi klub Odense Tai Chi klub Esbjerg Tai Chi klub Vejle Tai Chi klub
Gem, del eller tip en ven(inde)

Næste kursus med Vifteform

Kursuskalender Kursuskalender
Linkpil Tai Chi Kung Fu Viftekursus